Så mange penge fik Jonas Vingegaard for at vinde Tour de France 2023

Af: Jesper Bengtson

|

30/04/2024 18:38

Foto: Shutterstock
Det er endnu usikkert, om Jonas Vingegaard bliver klar til årets Tour de France.

Mest læste i dag

Under 4. etape af Baskerlandet Rundt var den danske guldfugl, Jonas Vingegaard, involveret i et uhyggeligt styrt.

Styrtet førte til, at han brækkede sit kraveben, flere af sine ribben og punkterede en lunge. Den forsvarende Tour de France-vinder blev efterfølgende indlagt på et hospital, men sidste tirsdag blev han langt om længe udskrevet.

Her talte han også ud for første gang siden ulykken. Hans ord blev delt med offentligheden gennem et opslag fra Team Visma Lease a Bike på det sociale medie X:

"Hej alle, det er tid til at forlade hospitalet for mig. Jeg vil gerne takke personalet for at tage godt af mig. Og jeg vil takke alle for støtten. Jeg har modtaget mange beskeder, gaver og tegninger. Det varmer! Nu er det tid til at komme mig helt".

Selvom det ser ud til at gå fremad med danskerens helbred, så står det stadig uklart, om han når at blive klar til verdens største og mest prestigefyldte etapeløb til sommer.

Det er ikke gået nogens næse forbi, at Jonas Vingegaard i både 2022 og 2023 vandt Tour de France. Hvis han ikke når at blive klar, så misser han både chancen for at lave hattrick og for at sikre en klækkelig sum.

For det er nemlig ikke småpenge, man får for at vinde det store etapeløb.

I 2023 vandt Jonas Vingegaard 500.000 euro, hvilket til 3,7 millioner danske kroner, i præmiepenge for sin triumf. Sådan skriver mediet Footy.

Hele beløbet gik dog ikke til ham selv. Mediet skriver nemlig, at pengepræmien blev delt ligeligt mellem ryttere og stab.

Selvom danskeren måtte afgive en stor del af puljen, så ville det nok være forkert at sige, at han mangler penge.

I artiklen herunder får du et indblik i, hvor mange penge Jonas Vingegaard tjener.